Mor
Vor kære mor er efter kort tids sygdom afgået ved døden den 2.3.2004.
Vi savner hende alle sammen og befinder os for tiden i dyb sorg. Dette bliver lidt af en mindetale og det er for at give et billede af den person hun var. . .
Familien og Sønderjylland
Hun var samlingspunktet for familien og hun har fastholdt og styrket de stærke familiebånd. Hun holdt meget af sin familie. På et tidspunkt rejste hun til Fyn for at bosætte sig for at være tættere på sine børnebørn.
En anden ting der betød enormt meget for mor var Sønderjylland, og efter nogle år på Fyn, længtes hun meget hjem til Sønderjylland og sønderjyderne.
Mor har altid drømt om, at komme til at bo i nærheden af skov og vand, og hun var så heldig at få en lejlighed i Kollund der lå lige op til skoven og med udsigt til Flensborg Fjord, derudover lå den tæt ved hendes søskendes hjem. Mor livede vældigt op da hun kom til Kollund, især da hun igen fik mulighed for, at holde hund, mor har næsten altid haft hunde, og de har givet hende megen glæde i hverdagen. De år hvor mor har boet i Kollund har vel nok været nogle af de bedste i hendes liv.
En anden ting, som mor så tilbage på med stor glæde, var den, at hun for ca. 1 år siden fyldte 60 år, og hun havde mulighed for, at samle hele familien om sig, søskende, børn, svigerbørn, børnebørn, nevøer og niecer med ægtefæller og børn. Det var vel nok en dejlig fest, mor nød den i fulde drag, ikke at være midtpunkt – nej, men det at hele familien kunne være samlet. Mor brugte ellers ikke nogen penge på sig selv, men her blev der ikke sparet på noget!
Hun var et hjemmemenneske - og der samlede hun familien. Hun var altid gæstfri, - både anmeldte som uanmeldte besøg, korte som lange, aldrig følte man sig til ulejlighed.
Hendes stolthed var hendes børn. Karriere og gods og guld var ikke vigtig for hende, - det vigtige var at det gik hendes børn og deres familier godt.
Et positivt livssyn
Mor havde humør, og hun nød godt selskab, et spil yatsy, et spil kort, men mest af alt holdt mor af, at sidde ved køkkenbordet og tale sammen i timevis, om alt mellem himmel og jord, fortid, nutid og fremtid og ikke mindst om familien, nær og fjern. Vi hyggede os meget sammen.
Selv om livet kan være hårdt, så var mor positiv og valgte at få det bedste ud af det. Mor var for det meste smilende og i godt humør, - hun drillede kærligt, var ironisk og lun. Hun beklagede sig ikke og faldt ikke til selvmedlidenhed, som hun sagde: ”Det hjælper jo ikke noget!”
Hun satte andre og andres behov før sig selv og sine behov. Mor har gennem sin måde at være på givet os børn nogle livsværdier at bygge på. Først og fremmest lærte hun os: "Ikke at sparke til nogen, som i forvejen ligger ned!". Tværtimod forsøgte hun at rejse dem op, - at tale deres sag og kæmpe for deres rettigheder.
Hun mødte andre mennesker med et åbent sind og var ikke fordømmende. Hun tog imod dem som de var, høj som lav, velanset som forkastet. Da hun var mild og rar faldt hun i snak med mange mennesker.
Hun troede på Gud og bad til ham hver dag, ikke om penge og velstand – det mente mor var for egoistisk, men hun bad om bevarelse for sig selv og sin familie.
Et sparsomt liv
Hun har altid måtte nøjes . . . Hun har aldrig haft råd til større udskejelser. De penge hun har haft er brugt på os børn. Der har været mange ting hun har måttet undvære. Selv om hun i perioder har haft flere penge, har hun valgt at prioritere hendes børn frem for sig selv.
Døden
Mor døde, som hun levede, nemlig hvor hun havde det bedst, sammen med familien. Alle hendes børn var samlet omkring hendes dødsleje og var til stede da hun drog det sidste åndedrag. Mor vidste at vi alle var der og vi havde den store glæde at kunne bede Fader Vor med hende kort før hun døde.
Mor var ikke bange for døden, idet hun engang har haft en nærdødsoplevelse under en operation. Hun fortalte, at hun vandrede ind i det mest dejlige lys, og kom ud på en dejlig eng med mange smukke blomster. Hun sagde bagefter, at hun faktisk havde været sur over, at skulle tilbage til denne verden. Nu er mor på denne eng, og hun er blandt sine kære der er gået forud for hende. Bl.a. sin elskede mand som hun mistede i en alder af kun 26 år. Hun må ikke længere slås med problemer og dårligdomme.
Vi ved ikke hvordan vi skal klare os uden hende. Vi oplever hver især et utroligt stort savn og et stort tomrum i vore liv.
Vi har dog lovet mor, at hun ikke skulle bekymre sig, vi skulle nok tage os af hinanden hver især og være der for hinanden.
Familien betyder i denne tid, endnu mere for os end ellers og vi er meget bevidste om denne ting.
Mor, din død har skabt et stort savn i vore liv, men du lever videre i vore hjerter og i de mange gode minder vi har om dig.
Altid savnet, aldrig glemt!